Så er jeg kommet hjem igen fra et kursus på det vidunderlige gamle næsten slot Arthur Findlay College.
Der var Dansk uge så det var beregnet på danske deltagere, men der var nogle fra andre lande der havde lusket sig ind også men det gjorde det kun sjovere. Hele kurset foregik på Engelsk og der var ingen oversætning. Dette viste sig at være
et problem for nogle hvilket kom til at gå ud over de andre på holdet. Det var lidt synd og krævede en del tålmodighed.

Vi var omkring 70 deltagere fordelt på flest danskere - 3 fra Holland - 3 fra England - 1 fra Australien og 1 fra Schweiz - må også huske de 2 fra Tyskland.
Der var 6 lærere som hver især stod for deres gruppe. Mike Hunter - Janet Parker - Paul Jacobs - Billy Cook - Stella Upton og Steven Upton.
De 4 første tog sig af Aktiv Medieskab både mentalt og psykisk De havde hver deres gruppe hvor det blev delt ud på nybegyndere og øvede. Paul og Janet skulle så tage sig af de mere øvede.
Stella var den kreative så samtidig med Aktiv Medieskab lærte hun dem også om Auragrafher og Maling men dog ikke så meget da
interessen ikke var så stor for det. Desværre for hun er en god kunstner Stella Upton

Steven tog sig af Healingen og det var heldigvis der jeg fik lov til at være. Hold da op hvor var jeg glad for at jeg har lært healing ved Shannon som har lært det af Steven. Jeg kunne jo noget som de andre ikke kunne og følte mig slet ikke som begynder som nogen
af de andre gjorde.

Vi startede dagen med morgenmad derefter meditation og 1 times Lecture samlet. Så var det ud i grupperne til frokost. Efter frokost var der fælles Tutorial med gennemgang af hvad den
lærer der stod for det nu havde fundet ud af. Der var både teori og øvelser for os. Så igen i grupperne til aftensmad. Efter aftensmad var der så enten gruppearbejde, fælles arbejde med en lærer eller det de kalder Service. Service er det vi herhjemme nok vil kalde en Klarsynsaften.
Men helt ærligt så var det her meget sjovere.

Der ligger i forbindelse med skolen en "Kirke".
Der mødtes vi Søndag og onsdag aften og der var åbent for offentligheden. Da vi kom sådan lidt i små grupper blev vi mødt med den skønneste musik : ABBA - Queen - Boyzone
og det var ikke stille bedemandsmusik men noget så man blev i godt humør og havde lyst til at danse hvilket der også blev gjort både af lærere og elever. Hvilket syn det var !!!!!
Så blev der holdt en lille bøn og vi sang nogle sange - ikke salmer men sange af ovenstående. Så var der budskaber fra the Spirit World - lidt mere sang
og så en slut bøn. Lærerne dansede derefter på det nærmeste ud af kirken til lækker musik. Det hele tog 1½ time men tid er ikke et faktum der.

Så er det jeg spørger : Hvorfor har vi det ikke sådan her i Danmark ?

Torsdag havde vi Workshop med Stella hvor nogen fik lov til at lave Auragrafher og jeg var så heldig at én lavede en til mig.  Den vil blive et skattet minde og jeg vil huske de ord der fulgte med den. Vil du se den, så klik HER.. den åbnes i et nyt vindue og er  temmelig stor

Fredag sluttede af med en Ceremoni og man behøves ikke at have let til tårer for at blive berørt over den dejlige måde det blev kørt på. (Sidder her og får tårer i øjnene igen bare ved tanken). Vil prøve at beskrive den men sådan noget skal nu opleves.
Det foregik i samme kirke selvfølgelig.

Vi (eleverne) stod udenfor og kom ind en efter en.
Fik et varmt håndtryk af Steven (som er Minister(Præst) Blev sat på hver side helt ude ved væggen på begge sider. Midt på gulvet lå et tæppe hvor der var omkring 100 stearinlys der ikke var tændte.

Da alle var kommet ind (der var denne gang en højtidelig stemning) blev der bedt en bøn hvorefter hver lærer tændte et lys for deres gruppe. Der blev talt lidt og derefter fik vi eleverne lov til at tænde et lys for hvem vi havde lyst til - folk snøftede rundt omkring og det blev ikke bedre mens vi hver især tændte et lys for en slægtning eller ven.
Da alle havde tændt et lys var der flere så dem der havde lyst til at tænde et mere fik lov og til sidst blev alle lysene tændt. (Desværre duer mit billede ikke som jeg tog) Der var godt gang i lommetørklæderne. Der blev sluttet med lidt mere snak og vi fik hver især en krystal overøst med healende tanker fra Steven. En slut bøn og lærerne forlod stedet stille og roligt. Vi andre fulgte efter og dem der havde lyst til at blive blev lidt længere.

Baren var godt besøgt hver aften. Maden var typisk Engelsk og især morgenmaden. Og de kager.. desserter....Godt man har
en god rygrad og kunne holde sig fra dem lige indtil den sidste dag.

   
 
  tilbage til forrige side